Om Friskvand

En familieejet virksomhed siden 1977 og din specialist i salg og service af isterningemaskiner, drikkevandskølere, m.fl.

om-os

Om os

Friskvand er en 100% dansk- og familieejet salgs- og importvirksomhed – og det har vi været siden 1977. Virksomheden drives af de to brødre Lars Christensen og Tommy Christensen.

Friskvand leverer rentable drikkevandsløsninger, solide isterningemaskiner og kraftfulde blendere til en lang række brancher i hele landet – både offentlige og private virksomheder.

Vi gør det nemt at drikke kølet vand

Vi gør det indbydende nemt at drikke kølet vand og vand med brus direkte fra hanen, der samtidig skåner miljøet for unødig transport og forbrug af emballageressourcer.

Igennem mange år har vi været specialiseret i salg og service af kvalitetsprodukter som isterningemaskiner fra Hoshizaki, drikkevandskølere fra Cosmetal, Blendtec blendere og tappeløsninger fra Celli m.fl.

I Friskvand arbejder vi hele tiden på at sikre en høj standard i vores daglige opgaveløsning. Sådan sikrer vi, at vores kunder får den optimale oplevelse, når det gælder rådgivning, service og det endelige køb.

Via vores dygtige medarbejdere bliver Friskvands produktsortiment formidlet direkte til det danske erhvervsliv via et netværk af kvalificerede forhandlere og selvstændige konsulenter.

Vi er ligeledes en landsdækkende organisation af kompetente servicefolk, og vores beredskabslager af reservedele sikrer vores kunder et optimalt udbytte af det leverede udstyr.

Vores historie

1977

Air Consult ApS etableres i Ebeltoft af John Christensen med fokus på vand- og klimaløsninger, herunder varmepumper og varmegenvinding.

1997

Air Consult bliver leverandør af isterningemaskiner fra det japanske kvalitetsmærke Hoshizaki, hvor vi er tekniske specialister i salg og service af maskinerne.

2001

Air Consult bliver leverandør af højkvalitets drikkevandskølere fra italienske Cosmetal, hvor vi er tekniske specialister i salg og service af maskinerne.

2008

Air Consult bliver certificeret i ledelsessystemet ISO 9001 af Bureau Veritas Certification Denmark A/S. Et effektivt kvalitetsstyringsværktøj, der styrker vores arbejdsprocesser internt og eksternt. Det sikrer, at vi imødekommer vores kunders behov på bedste vis.

2010

I Lynge etableres søstervirksomheden Plusice ApS, som producerer krystalklare isterninger af højeste kvalitet. Det er Danmarks første fødevaregodkendte isterningefabrik, som er ISO 22000 certificereret.

2018

Et løbende generationsskifte påbegynder i Air Consult hvor sønnerne Lars og Tommy Christensen overtager driften af virksomheden fra deres far John.

2023

I 15 år har Air Consult været certificeret i ledelsessystemet ISO 9001, og 2023 er ingen undtagelse. Virksomheden certificeres nu i ISO 9001:2015 standarden af Bureau Veritas.

2024

Air Consult ApS skifter officielt navn til Friskvand ApS. Friskvand får ny visuel identitet og en ny hjemmeside.

Vores kvalitetsstyring

Bureau Veritas ISO9001

Friskvands kvalitetsstyringssystem er udarbejdet for at imødekomme vores kunders behov og styrke kundetilfredsheden. Vores kvalitetsstyring er udarbejdet efter ISO9001 normer og ud fra principperne om kvalitet, tilgængelighed og hygiejne.

Friskvand er certificeret ISO9001 af Bureau Veritas. Certificeringen gælder i relation til vores vandkølere og ismaskiner inden for gyldighedsområderne import, salg, markedsføring, installation og service.

Fødevaregodkendelse

Hos Friskvand sælger vi drikkevandskølere og isterningemaskiner. Disse betragtes af fødevaremyndigheden som materialer, der er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer – vand og is. Derfor kontrolleres og godkendes Friskvand under branchegruppen Emballager m.v. 

Se vores seneste fødevaregodkendelse her.

EC-Godkendelser

Alle Friskvands isterningemaskiner, drikkevandskølere og øvrige produkter, der har til formål at komme i kontakt med fødevarer er EC-godkendt. EC-godkendelsen er en europæisk standard, som sikrer et korrekt materialevalg til produkter, der er i kontakt med fødevarer. Det betyder at alle Friskvands produkter, der kommer i kontakt med drikkevand eller is, er udført i materialer der ikke er sundhedsskadelige eller, som smitter negativt af på det endelige produkt.

Salgs- og leveringsbetingelser

Vores salgs- og leveringsbetingelser findes ved at klikke her.